Prisgaranti

Du kan som kunde hos autobremsen.dk føle dig tryg ved vores salgspriser. Vi matcher priserne på vores WEB shop overfor konkurrenter hjemhørende i Danmark, således at vi kan være blandt de billigste på markedet for autoreservedele og –tilbehør.

Vi giver derfor en garanti for prismatch på vores WEB shop under følgende forudsætninger:
  • Det skal være den samme vare og varen skal være på lager i butikken vi matcher.
  • Varen må ikke være hjemkøbt efter særlig aftale med dig som en specialvare/specialordre.
  • Prisgarantien omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for garanti, forbrugerbeskyttelse, told og moms.
  • Prisgarantien omfatter ikke udenlandske konkurrenter der opererer på det danske marked via fjernsalg fra udlandet, idet disse konkurrenter kan afvige væsentligt i forhold til kundeservice, leveringstider m.v.
  • Der skal foreligge dokumentation for den pris du har fundet, dvs. varens pris, hvor den kan købes og dato for tilbuddets gyldighed.
  • Varens pris opgøres eksklusiv levering.
  • Prisgarantien gælder varer der reelt er tilgængelige og dermed ikke kø-tilbud, åbnings- eller ophørsudsalg, auktioner, medlemstilbud og/eller andre tilbud med begrænset antal/varighed.
  • Vi tager forbehold for trykfejl hos konkurrenterne.

Skulle du mod forventning finde samme vare på lager til en lavere pris i en butik eller WEB shop hjemhørende i Danmark, skal du blot sende dokumentationen til os. Dokumentationen kan bestå af skærmprint fra hjemmesider. Du fremsender dokumentationen til web@autobremsen.dk, mærket ”prisgaranti”.

Din henvendelse kan ske inden ordreafgivelse eller senest 14 dage efter ordreafgivelse. Vi vil undersøge om ovenstående krav er opfyldt og give dig besked efterfølgende. Er betingelserne opfyldt sætter vi prisen ned på hjemmesiden.

Har du rettet henvendelse inden ordreafgivelse vil du kunne bestille som normalt på autobremsen.dk efter at prisen er sat ned. Sker henvendelse efter at vi har faktureret ordren, bliver difference ført tilbage til din konto.