Tilbagebetaling af depositum

For en række varer skal du ifølge lovgivningen betale depositum ved købet. Ved tilbagelevering af et brugt batteri købt hos Autobremsen, tilbagebetaler vi det depositum som du oprindeligt har betalt, uanset batteriets stand og emballering. Ved tilbagelevering af øvrige brugte depositumbelagte varer, såsom bremsekalibre, startere, generatorer m.v., skal varen være renovérbar, dvs. at varen ikke må have synlige tæringer eller på anden måde i så ringe stand at renovering ikke er mulig. Ligeledes skal varerne tilbageleveres i original emballage. Kun hvis disse betingelser er opfyldt, kan deposita tilbagebetales. Husk at vedlægge kopi af faktura.